tirsdag den 11. marts 2014

Kyllingedeller

                                      Kyllingedeller 


Mine børn elsker kyllingedeller. Og det er både nemt og lækkert.  Kyllingedeller kan krydres i uendelige variationer og kan serveres med næsten alt tilbehør. 
Jeg laver som regel dobbelt portion, så er der også til madpakken.
I dag har jeg lavet denne variant:

Du skal bruge:
2 pakker hakket kyllingekød
4 spsk cous cous
2 fed hvidløg
4 finthakkede forårsløg
2 groftrevne gulerødder
1 æg
Stødt chili efter smag(eller frisk)
Salt og frisk kværnet peber

Cous cous kommes i en skål og tilsættes kogt vand, så det lige akkurat er dækket. Skal stå ca 5 min til alt væsken er absorberes.
Kyllingekødet røres sejt med salt og peber.
Tilsættes finthakkede forårsløg, hvidløg og groftrevne gulerødder.
Cous cous og chili røres med i farsen
Tilsættes æg og røres til farsen er samlet og fast.

Steges i olie på en pande til der er skorpe på begge sider.
Dellerne stilles i ovnen ca 15 min. ved 200 grader ( så der dannes skorpe på hele dellen)

Kan evt serveres med salat og frisk pasta
Som "sovs" til salat og pasta har jeg her lavet en dressing af god oliven olie og friskpresset citronsaft
Velbekomme

Ingen kommentarer:

Send en kommentar