fredag den 22. august 2014

Kreativt fællesskab

I min familie og vennekreds er der ikke så mange der hækler og strikker. Så det er ikke mange jeg kan dele mine projekter med. Ud over min mor som til gengæld er utrolig dygtig til både hækling, strik og til at sy. Hun er den der altid kan hjælpe når en opskrift driller.
Men nu har jeg opdaget et nyt univers.
Jeg har for første gang været i strikke cafe. Ud over at det er hyggeligt at møde nye mennesker er det utrolig inspirerede at sidde sammen med andre der deler interesse og se hvad de har på pindene.  Lækkert garn, lækre krea bøger, lækker kage  og hyggeligt selskab. Så jeg glæder mig rigtig meget til næste gang.

Så er der også mulighed for at stjæle lidt "mig" tid hvor jeg kan nørde lidt. Ja, det er det børnene siger at jeg gør. Nørder.... Ja,ja men det er så ok😀
Desværre synes jeg der er for lidt krea- nørde tid. Nu hvor ferie er slut, hverdagen kører igen og børnenes fritidsaktiviteter starter op igen, så bliver der bare mindre tid til " mig- tid". Men det er også ok.
Jeg elsker i bund og grund hverdagen og den rutine der ligger i den.  Så får weekenderne og udsigten til den næste ferie også meget mere værdi.
Men jeg er ikke kommet ret langt med min Helga Isager trøje, Hverdagen stjæler Nørdens tid.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar